Det babyloniske fangenskab

Det babyloniske fangenskab er den sædvanlige betegnelse for jødernes ophold i Babylonien efter Jerusalems erobring (597 og 586—538 f. Kr.).^[1] Et stort antal jøder blev ifølge Bibelen ført til Babylon, hvor de boede de næste 70 år. Ødelæggelsen af det første tempel i Jerusalem og hele det jødiske samfund fik store konsekvenser for jødisk kultur og praksis. Det var under dette eksil, at store dele at Torahen blev til.

Juda rige ("Sydriget") var den ene efterfølger af det delte Israel, fordi det lå omkring Jerusalem og bestod af stammerne Juda og Benjamin. Flere profeter havde forudsagt ødelæggelsen af Juda og Jerusalem og profeteret, at det var Guds straf på grund af folkets afgudsdyrkelse.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Salm 467